Vi kan hjælpe med Skirejser, Sommerrejser, Vandre rejser og uanset om I skal på firmarejse med arbejde eller om I er en gruppe venner eller familie og meget mere.
+45 33 60 84 84
info@montblanc-adventure.com
Selvguidet vandreuge ved Mont Blanc med base i lille fransk bjergby
Velkommen til en uforglemmelig vandreuge med smuk natur og høj wau-faktor, naturens rå skønhed og den majestætiske storhed fra Mont Blanc, Vest-Europas højeste bjerg. Med fast base i den lille bjergby Les Contamines vil I få en vandreuge med med et mix af det kendte og det ukendte. Samtidig vil der på nogle ruter være sammenfald med stier, der er en del af vandreruten rundt om Mont Blanc.
Hvad er selvguidet vandreferie?
En selvguidet vandreferie er en form for rejse, hvor man vandrer på egen hånd uden en guide eller turgruppe. Selvguidede vandreferier giver mulighed for større frihed og fleksibilitet, da man kan tilpasse turen helt efter sine egne præferencer og behov. Det kan være en spændende og udfordrende måde at opleve naturen og kulturen på, samtidig med at man får motion og frisk luft.
Det er den perfekte måde at afprøve vandreformen – og mindst lige så fantastisk oplevelse som at vandre alene rundt om Mont Blanc.
Fra ultimo juni, juli, august til primo september.
Vi lægger op til en uges vandring i et fantastisk område på skuldrene af Mont Blanc med oplevelser til alle sanser. Den charmerende lille bjergby Les Contamines er jeres base, hvor I hver morgen vågner op til synes af bjerglandskab og hver eftermiddag vender hjem , mættet af dagens oplevelser og fyldt med ny energi.
Fra basen udgår mere ned 20 velafmærkede vandreruter a la skipister; grøn, blå, rød, sort, som definerer sværhedsgrad med grøn som det letteste og sort som det sværeste. Uanset om I er nybegyndere eller erfarne vandrere, vil I finde en rute, der passer til jeres færdighedsniveau og kondition.
I indkvarteres hyggeligt i den lille bjergby og har på forhånd modtaget en udspecificeret rutebeskrivelse og kort. Vi har en mand på destinationen, som I kan søge råd hos om sikkerhed og andet praktisk.
Selvguidet vandreuge er for jer, der nyder at kombinere det genkendelige med det ukendte og som gerne selv vil styre rytme, tempo og tid. Det er en vandreform for dig, der kender din form og balance og er glad for at vandre.
I vil også have mulighed for at tage liften op på bjerget eller tage en dag ud, hvor I ikke vandrer, men restituerer og slapper af i området ved foden af bjerget. Eller måske supplere vandreugen med en rafting tur eller anden adventure.
Der er masser af muligheder.
Selvguidet vandring
Vores selvguidede vandreuge er designet til dem, der ønsker at kombinere det velkendte med det ukendte. I bestemmer selv tempoet og rytmen på jeres vandreture, og I har friheden til at tilpasse dagen efter egne ønsker og behov. I vil modtage en detaljeret rutebeskrivelse og kort, der viser vej til eventyret.
Eksempel på en vandredag:
Fra Les Contamines til Mont Joly
Lad os tage et nærmere kig på en af de ture, I kan opleve under jeres vandreuge. Dagen starter med en opkvikkende lift tur fra Les Contamines, der langsomt transporterer jer til 1870 meters højde. Herfra begynder dagens vandring mod de højere himmelstrøg.
I vil først nå Col de Joly, en naturlig passage mellem bjergene, hvorfra I fortsætter til toppen af Aiguille Croche på 2500 meter. Denne del af ruten byder på en blanding af lette stier og mere krævende passager, hvor brugen af hænder kan være nødvendig.
Efter Aiguille Croche vandrer I langs bjergkammen til Mont Joly, som når en højde af 2525 meter. Vandring på bjergkammen er en indbegrebet frihedsfølelse, hvor horisonten udvider sig, og Mont Blanc troner i baggrunden.
På denne højde er det muligt at finde forsteninger, et vidnesbyrd om områdets rige geologiske historie. Mont Blanc-massivet er kendt for sin granit og gnejs, mens Mont Joly-bjergkæden afslører sin fortid som gammel havbund med lag af skifer.
Efter at have nået Mont Joly, begynder I nedstigningen mod dalen. Denne del af ruten fører jer ned til en højde af 1210 meter, hvor I kan reflektere over dagens eventyr og de spektakulære udsigter.
Dagens fakta:
Denne rute er en perfekt repræsentation af den skønhed og udfordring, som området ved Mont Blanc har at byde på. Husk altid at prioritere sikkerhed og nyd hvert skridt på denne uforglemmelige rejse gennem Alperne.
Velkommen til en uge fyldt med eventyr, natur og nye oplevelser.
Vi ses på bjerget.
Les Contamines
Lørdag kl 16 og lørdag kl 10
Når I rejser med MontBlanc-Adventure på vandreture i Mont Blanc området, kan I forvente personlig service på lokation. I kan bruges os som sparringspartnere, når I kommer hjem fra turen eller før I tager afsted. Vi ønsker at bidrage til at give jer en fantastisk oplevelse, og en oplevelse I sent vil glemme.
Ankomst og indkvartering
Last minute shopping.
Info-møde kl. 17
I tager med lift fra Contamines op i godt 1870 meters højde, som er over trægrænsen med fri udsigt ud over Contamines-dalen og Mont Blanc-massivet. Herfra har I 1 times vandring op ad forbi Roselette-søen til bjergkammen, hvor man kan se langt mod syd udover det frodige Beauforts-område, som også er kendt som Beauforts-ostenes land.
Herfra følger I først bjergkammen og det sidste stykke op mod “Vinduespasset” Col de la Fenetre går turen over store kampesten. Fra passet er der igen udsigt til Mont Blanc-massivet men fra en ny vinkel. Dalen foran os er fyldt med græs, skov og klipper.
På nedturen har I flere muligheder for en flot og god tur forbi en af bjerghytterne og tilbage til Contamines.
Dagens fakta:
Fra 1850 moh til 2245 moh og ned til 1210 moh.
+400 /–1000 m.
Effektiv vandretid: 6 timer.
(moh = meter over havets overflade)
Fra Contamines går I til en smuk gammel kirke, Notre Dame de la Gorge. Den ligger lige ved stien til Tour de Mont Blanc og vandreruten GR 5, som i gamle dage var en af de vigtigste handelsveje over og igennem De Franske Alper. Efter besøg i kirken går det pænt opad gennem kølig skov med dufte og lyde fra vandets brusen i slugten ved siden af.
Vandet har slidt dybe spor ned gennem klipperne, og det er nogle kig værd ned på det blågrønne vand. Efter den første time drejer I fra mod Cascade de Combe Noir-vandfaldet og Tre La tete-hytten, som ligger lige over trægrænsen.
Hvis benene er til det, går i til Tre la Tete gletcheren tre kvarter derfra, inden nedstigningen hjem.
Dagens fakta:
Start i 1210 moh. Op til 1970 moh og tilbage til 1210 moh.
+750/-750 m.
Effektiv vandretid: 6-7 timer.
I tager igen liften op fra Contamines til godt 1870 meters højde. Via Col de Joly går I til toppen Auguille Croche (2500 m) og ad bjergkammen Mont Joly (2525 m). Som mange andre vil du sikkert få en stærk fornemmelse af frihed, når du går på bjergkammen. På kernestykket fra Aiguille Croche til Mont Joly er stien god. Der er steder, hvor det er en fordel at bruge hænderne, og strækninger, hvor der er langt ned. Vi anbefaler at prioritere sikkerhed og tage det i jeres tempo.
Mont Joly er den tætteste sub-alpine top, hvor vi som vandrere kan nyde en helt spektakulær udsigt til Mont Blanc. Der er under 8 km til toppen af Vesteuropas højeste bjerg, og på de allermest solrige og klare dage, kan man se bjergbestigerne tæt på toppen bevæge sig over gletscherne.
Mont Blanc er af granit og gnejs, mens Mont Joly-bjergkæden er af skifer, gammel havbund.
I 2500 meters højde finder I relativt let forsteninger fra blæksprutter og andet.
Dagens fakta:
Start i 1850 moh, op til 2525 moh og ned til 1210 moh.
+600 m/-1200 m.
Effektiv vandretid: 6 timer.
Fridag med mulighed for andre aktiviteter.
I bliver kørt til nabobyen St. Gervais. Herfra tager vi Tramway du Mont Blanc, en togbane der blev anlagt før 1. verdenskrig, egentlig med det formål at nå helt til toppen af Mont Blanc. Dagens mål er Bionnasay gletscheren, som vildsomt vølter sig ned ad bjerget. Afhængig af gletscherens ”humør” kan I komme helt tæt på, og lægge hånd på.
I overnatter i Refuge Miage, som er en beværtet hytte, og hvor I får god aftensmad serveret og morgenmad før afgang på andendagen.
Dagens fakta:
Start i 2370 moh. Ned til 1620 moh og op til 2120 moh og ned igen til 1559 moh.
+500/-1350 m.
Effektiv vandretid: 7 timer,
Efter morgenmad i Miage-hytten Har I forskellige muligheder, inden I vender tilbage til Les Contamines. I kan gå længere op i Miage-dalen eller over det lille bjerg Mont Truc, og til Lac d’Armancette eller måske endda mod området vi kender ved Tre La Tete-hytten, hvor I har været tidligere på ugen.
Fredag aften mødes vi i Les Contamines og siger tak for ugen evt med en fælles sammen med andre gæster som er besøg hos os/Montblanc-Adventure i den aktuelle uge og som I måske har mødt i andre sammenhæng i løbet af ugen.
Dagens fakta:
Forventet +400/-800 m.
Effektiv vandretid: 6 timer
Afrejse fra Les Contamines
Book online eller send en forespørgsel til os.
Depositummet er på 30% af rejsens pris.
Restbeløbet skal være indbetalt senest 8 uger før feriens start.
Vi glæder os til at se jer.
Ring til os eller send os en mail med dine ønsker eller spørgsmål.
Vi søger efter den perfekte indkvartering, der opfylder dine/jeres ønsker og præferencer.
Med flere muligheder at vælge imellem, finder vi den bedste løsning til dig/jer.
Lejligheder:
Hvis du har brug for yderligere hjælp, så ring eller skriv til os.
Til 2 personer på 20-25 kvm. Lejligheden indeholder: Entre med køjesenge, bad og toilet, stue med sovesofa og lille køkken.
Til 4 personer på 30-40 kvm. Lejligheden indeholder: Entré, gang med køjesenge, opholdsstue med køkken, samt sovesofa til 2 personer og et lille soveværelse til 2 personer.
Til 6 personer på 45-50 m2. De er meget forskellige i opbygning.
Chalet:
Vores Chalet’er er på 60- 250 kvm. store og med plads til mellem 4 og 20 personer. De fleste Chalet’er ligger i udkanten af selve Les Contamines by, men der er dog ikke mere end 10 minutters gåtur ind til byen
Hotel:
Hoteller. Vi har et godt samarbejde med flere hoteller i området. Her har vi også mulighed for at kunne tilbyde halv pension. Vi kan tilbyde alt fra 2 til 4-stjernet hoteller. Kontakt os gerne for mere information.
Kør selv: Det er blevet mere og mere almindeligt at køre på ferie til Alperne på egen hånd. Måske fordi man helt selv bestemmer rejsetempoet, bagagespørgsmålet og ikke mindst kan man spare penge på det.
Fly: I kan selv booke jeres flyrejse her. Her er et par gode links: – EasyJet.com – SAS.dk – Supersaver.dk
Privat transfer fra Geneve til Les Contamines Montjoie: Pris fra ca. kr. 500,- pr. person tur/retur.
Del transfer fra Geneve lufthavn til Sallanches eller Saint Gervais / Gare Le Fayet i Frankrig.
Her er et par links: www.flixbus.dk – www.alpybus.com/home
Ring eller skriv hvis i har brug for hjælp til dette.
Salg af t-shirts, hættetrøjer og andet merchandise Luk